KURSER OG UNDERVISNING

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

Hvad er Den Motiverende Samtale?

Den Motiverende Samtale (Engelsk: Motivational Interviewing, MI) blev først beskrevet i starten af 80erne af den Amerikanske Psykolog William Miller. Siden da udviklede og beskrev Miller metoden i samarbejde med den Britiske Psykolog Stephen Rollnick.

MI er en samtalemetode og består af en række samtaletekniknikker til at frembringe indre motivation til forandring. Den er altså fokuseret særlige spørge-lytteteknikker til at frembringe personens egen motivation, men metoden er mere end teknik. Hjertet i metoden er den underliggende ”Ånd”, som består af fire centrale aspekter, der bør guide den professionelles arbejde med mennesket i forandring.

Hvad skyldes manglende motivation?

En grundantagelse i metoden er, at mennesker ikke mangler motivation. Når mennesker kan føle sig umotiverede eller virke umotiverede på os som professionelle, handler det om, at de er ambivalente omkring en mulig forandring. De har altså gode grunde og argumenter, der taler både for og i mod en potentiel forandring. Det er denne ambivalens, der fastholder personen i status quo. Det er derfor heller ikke den professionelles opgave at skabe motivation eller fylde personen med gode grunde og argumenter for, hvorfor og hvordan man kan forandre sig. Motivationen er allerede tilstede i mennesket som en del af ambivalensen. MI er derfor en person-centreret og styrende metode til at udforske og afklare en ambivalens til fordel for positiv forandring.

Evidens og anvendelse

Siden starten af 80erne har man forsket i metoden og dens effekt. Et kendetegn ved metoden er derfor, at den hele tiden udvikler sig i takt med ny viden fra forskningen. Og selvom den oprindeligt blev udviklet inden for misbrugsbehandling som en måde at motivere til behandling, ved vi i dag, at metoden med fordel kan anvendes til at frembringe motivation hos den enkelte og i grupper inden for mange forskellige områder, bl.a.:

  • Misbrugsområdet
  • Det sociale område
  • Psykiatri
  • Sundhedsområdet (Kost, rygning, alkohol, motion, vægttab, medicinsk compliance osv.)
  • Neurorehabiliteringsområdet

Og mange flere…

Metoden er altså evidensbaseret. Der er publiceret mere end 3400 videnskabelige artikler om metoden, deriblandt mere en 200 randomiserede kontrollerede forsøg, som har dannet grundlag for mange metaanalyser. Metoden er bl.a. af disse grunde anbefalet af både Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i Danmark.

Undervisning i metoden

Jeg er internationalt uddannet underviser i metoden og har siden 2014 beskæftiget mig med at undervise professionelle inden for et væld af områder i metoden. Jeg har også arbejdet med implementering af metoden i både store (Kriminalforsorgen) og små organisationer (fx bosteder). Jeg er aktivt medlem af den Internationale Organisation for MI undervisere MINT, som du kan læse om her: motivationalinterviewing.org

Udover at undervise i metoden anvender jeg selv også metoden i min private praksis som psykolog. Metoden vil for mig altid være fundamentet i, hvordan jeg arbejder og møder de mennesker, jeg arbejder med – både privatpersoner og professionelle.

Jeg tilbyder alt fra små oplæg og foredrag om metoden og indre motivation til grunduddannelse, overbygning samt supervision i metoden.

METAKOGNITIV TEORI OG METODE

Introduktion til metakognitiv teori og metode 

Vi har stor erfaring med at holde en til todages workshops og kursusdage i metakognitiv teori og metode. For at bruge metoden i praksis, skal man have en 2-årig efteruddannelse, så vores kurser er en introduktion metoden.

Når organisationer alligevel vælger at investere i kursusdage om metakognitiv terapi, er det for at få kendskab til og indblik i metodens teori og metode – og på den måde gøre organisationens up to date med metoden, som forskningen viser, er effektiv i behandlingen af psykisk lidelse.

 

 

 

Kriminalitetsforebyggende arbejde

Kriminalitetsforebyggende indsatser

Vi tilbyder undervisning og supervision til kriminalitetsforebyggende enheder og indsatser.

Vi tilbyder også undervisning i RNR principperne samt i det tilknyttede risiko- og behovvurderingsredskab LS/RNR.

RNR-principperne understøtter en nytænkning af kriminalitetsforebyggende indsatser og gør indsatserne mere effektive. Ved hjælp af LS/RNR inddeles klienterne i hovedgrupper, efter om deres risiko for tilbagefald er høj, mellem eller lav. Ressourcer og indsatser målrettes de personer, der har størst risiko og behov.

RNR-principperne er udviklet i Canada og baserer sig på omfattende kriminologisk forskning. Oversat til dansk betyder RNR: risiko, behov og modtagelighed.

Tina Haren var den første master trainer i LS/RNR i Danmark. Det vil sige, at hun må undervise andre professionelle i at undervise i risiko- og behovsvurderingsredskabet LS/RNR. Tina har både som ansat i Direktoratet for Kriminalforsorgen og som ekstern konsulent undervist mange professionelle i LS/RNR redskabet. Undervisningen er afvekslende mellem teoretiske oplæg, videodemonstrationer, drøftelser og praksistræning.

RISK
Risk (risiko) handler om, hvem der bør gennemgås en tilbagefaldsforebyggende indsats. Jo højere risiko for tilbagefald, jo mere intensiv indsats.
NEED
Need (behov) handler om, hvad den tilbagefaldsforebyggende indsats skal indeholde for at medvirke til at mindske klientens risiko for tilbagefald.
RESPONSIVITY
Responsivity (modtagelighed) handler om, hvordan de tilbagefaldsforebyggende indsatser skal gennemføres, så klienten kan tage dem til sig og drage nytte af dem.