KURSER OG UNDERVISNING

DEN MOTIVERENDE SAMTALE

Hvad er Den Motiverende Samtale?

Den Motiverende Samtale (Engelsk: Motivational Interviewing, MI) blev først beskrevet i starten af 80erne af den Amerikanske Psykolog William Miller. Siden da udviklede og beskrev Miller metoden i samarbejde med den Britiske Psykolog Stephen Rollnick.

MI er en samtalemetode og består af en række samtaletekniknikker til at frembringe indre motivation til forandring. Den er altså fokuseret særlige spørge-lytteteknikker til at frembringe personens egen motivation, men metoden er mere end teknik. Hjertet i metoden er den underliggende ”Ånd”, som består af fire centrale aspekter, der bør guide den professionelles arbejde med mennesket i forandring.

Hvad skyldes manglende motivation?

En grundantagelse i metoden er, at mennesker ikke mangler motivation. Når mennesker kan føle sig umotiverede eller virke umotiverede på os som professionelle, handler det om, at de er ambivalente omkring en mulig forandring. De har altså gode grunde og argumenter, der taler både for og i mod en potentiel forandring. Det er denne ambivalens, der fastholder personen i status quo. Det er derfor heller ikke den professionelles opgave at skabe motivation eller fylde personen med gode grunde og argumenter for, hvorfor og hvordan man kan forandre sig. Motivationen er allerede tilstede i mennesket som en del af ambivalensen. MI er derfor en person-centreret og styrende metode til at udforske og afklare en ambivalens til fordel for positiv forandring.

Evidens og anvendelse

Siden starten af 80erne har man forsket i metoden og dens effekt. Et kendetegn ved metoden er derfor, at den hele tiden udvikler sig i takt med ny viden fra forskningen. Og selvom den oprindeligt blev udviklet inden for misbrugsbehandling som en måde at motivere til behandling, ved vi i dag, at metoden med fordel kan anvendes til at frembringe motivation hos den enkelte og i grupper inden for mange forskellige områder, bl.a.:

  • Misbrugsområdet
  • Det sociale område
  • Psykiatri
  • Sundhedsområdet (Kost, rygning, alkohol, motion, vægttab, medicinsk compliance osv.)
  • Neurorehabiliteringsområdet

Og mange flere…

Metoden er altså evidensbaseret. Der er publiceret mere end 3400 videnskabelige artikler om metoden, deriblandt mere en 200 randomiserede kontrollerede forsøg, som har dannet grundlag for mange metaanalyser. Metoden er bl.a. af disse grunde anbefalet af både Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i Danmark.

Undervisning i metoden

Jeg er internationalt uddannet underviser i metoden og har siden 2014 beskæftiget mig med at undervise professionelle inden for et væld af områder i metoden. Jeg har også arbejdet med implementering af metoden i både store (Kriminalforsorgen) og små organisationer (fx bosteder). Jeg er aktivt medlem af den Internationale Organisation for MI undervisere MINT, som du kan læse om her: motivationalinterviewing.org

Udover at undervise i metoden anvender jeg selv også metoden i min private praksis som psykolog. Metoden vil for mig altid være fundamentet i, hvordan jeg arbejder og møder de mennesker, jeg arbejder med – både privatpersoner og professionelle.

METAKOGNITIV TERAPI

Hvordan vi samarbejder
i metakognitiv terapi

Grundstenen i måden vi arbejder sammen på er, at du lærer, hvordan du styrer din opmærksomhed.

Inviterer du fx lidt for ofte dine tanker indenfor?

Og giver du ofte dine tanker for meget opmærksomhed?

I et terapiforløb får du hjælp til at styre, hvor meget eller lidt du vil give fokus til de tanker, som du har, så du kan være mere ude i verden og livet i stedet for i dit hoved. Vi vil sammen arbejde med, hvad du vælger at gøre med de tanker, som du oplever. Der er mellem hver session opgaver og ting, du skal arbejde med og træne indtil næste session.

Det er vigtigt, at du er indstillet på rent faktisk at arbejde med det, vi aftaler, mellem sessionerne

LS-RNR

Kriminalitets-forebyggende indsatser

Du kan få min hjælp til kriminalitetsforebyggende indsatser. Jeg arbejder ud fra principper, hvor ressourcer og indsatser bl.a. målrettes efter risikoen for tilbagefald og behov for hjælp. Principperne jeg arbejder med kaldes RNR.

RNR-principperne understøtter en nytænkning af kriminalitetsforebyggende indsatser og gør indsatserne mere effektive. Ved hjælp af LS/RNR inddeles klienterne i hovedgrupper, efter om deres risiko for tilbagefald er høj, mellem eller lav. Ressourcer og indsatser målrettes de personer, der har størst risiko og behov.

RNR-principperne er udviklet i Canada og baserer sig på omfattende kriminologisk forskning. Oversat til dansk betyder RNR: risiko, behov og modtagelighed.

RISK
Risk (risiko) handler om, hvem der bør gennemgås en tilbagefaldsforebyggende indsats. Jo højere risiko for tilbagefald, jo mere intensiv indsats.
NEED
Need (behov) handler om, hvad den tilbagefaldsforebyggende indsats skal indeholde for at medvirke til at mindske klientens risiko for tilbagefald.
RESPONSIVITY
Responsivity (modtagelighed) handler om, hvordan de tilbagefaldsforebyggende indsatser skal gennemføres, så klienten kan tage dem til sig og drage nytte af dem.