Jeg er autoriseret psykolog og har arbejdet som psykolog siden 2008. Jeg tilbyder metakognitiv terapi til angst, stress, depression, kriser, følger efter hjerneskade med mere i København.
Som psykolog lægger jeg vægt på en varm atmosfære, hvor du føler dig i trygge hænder. I et forløb hos mig vil du opleve, at vi arbejder sammen om, at du får mere plads til de områder i livet, som giver dig energi.
Måske sidder du med et ønske om at få et større overskud mentalt, et højere selvværd eller få mere overskud i hverdagen? Hvad end din udfordring er, at så er du mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker min hjælp.
Grundstenen i måden vi arbejder sammen på er, at du lærer, hvordan du styrer din opmærksomhed.
Inviterer du fx lidt for ofte dine tanker indenfor?
Og giver du ofte dine tanker for meget opmærksomhed?
I et terapiforløb får du hjælp til at styre, hvor meget eller lidt du vil give fokus til de tanker, som du har, så du kan være mere ude i verden og livet i stedet for i dit hoved. Vi vil sammen arbejde med, hvad du vælger at gøre med de tanker, som du oplever. Der er mellem hver session opgaver og ting, du skal arbejde med og træne indtil næste session.
Det er vigtigt, at du er indstillet på rent faktisk at arbejde med det, vi aftaler, mellem sessionerne
Individuelle samtaler: 1.400,- kr. pr. session.
Parterapi: 2.000,- kr. pr. session.
Der afregnes efter hver konsultation enten med bankoverførsel eller via MobilePay.
Henvisning fra egen læge. Vi har ikke overenskomst med sygesikringen og kan derfor ikke modtage henvisninger fra egen læge.
Afbud bedes givet enten per telefon eller per mail inden kl. 16 dagen før den aftalte tid. Ved afbud givet senere eller ved udeblivelse vil fuld betaling blive opkrævet.
Vi modtager klienter fra:
Sygesikringen Danmark yder 300,- kr. i tilskud pr. afholdt time.
Derudover modtager vi klienter fra sundhedsforsikringer, forsikringsselskaber og fagforeninger. Dette skal være afklaret, inden konsultationen påbegyndes.